Listen over salget af ejendomme i Nysted. Nysted Avis har i samarbejde med ejendomsportalen Boliga udarbejdet en liste over de senest solgte ejendomme i Nysted og omegn. Listen … [Læs videre...] om Nye solgte ejendomme i Nysted området
Ny butik i Adelgade
Nysted får ny systue med salg af tøj.
I begyndelsen af november åbner en ny butik i Adelgade i Nysted.
Det er Mie Wede, der har besluttet at flytte sin virksomhed fra Fogedgaard til Nysted, oplyser hun over for Nysted Avis.
— jeg har tidligere arbejdet i Frøken Pil i Rødby og efter barsel satser jeg nu på folk og stemningen i Nysted, siger Mie Wede.
I forbindelse med åbningen søger Mie Wede andre, der selv syr børnetøj, og som ønsker at få det solgt i den nye butik.
Butikken forventes at åbne den 3. november.
Flere tyverier i Nysted
Arkivfoto.
Knallert, havemøbler og blomsterkummer stjålet i Nysted
På et tidspunkt natten til torsdag blev der stjålet en knallert fra en adresse i Adelgade i Nysted, og torsdag formiddag fandt ejeren sin knallert uden for Netto i Ny Østergade i Nysted.
Politiet blev tilkaldt, og inde i forretningen var det tre unge fyre, som kunne sættes i forbindelse med tyveriet. Den ene af dem – en 17-årig fra Kgs. Lyngby – blev sigtet for at have stjålet knallerten, oplyser Sydsjælland og Lolland Falster Politi.
Tyveri fra The Cottage
Hotel The Cottage oplyser, at de natten mellem torsdag og fredag har haft ubudent besøg.
– Så har vi igen haft besøg af tyveknægte i nat. Der er stjålet havebord og stole, samt 5 krukker med flotte blomster i foran hoveddør, oplyser The Cottage på deres Facebook side.
Torsdag omkring kl. 12.45 forsvandt der flere blomsterkrukker fra Adelgade 72. Ejeren havde kun været borte i få minutter, da hun opdagede, at blomsterkrukkerne var væk.
Også fredag har der været problemer. Der forsvandt en del glas marmelade i marmeladepusherens vejbod i Fiskergade.
Fredag eftermiddag var politiet tilstede i Nysted.
Åbent hus, roer og indsamling på Nysted Skole
Der blev indsamlet ca. 41.000 kroner til Knæk Cancer.
Der var rigtig mange mennesker på Nysted Skole, da der torsdag eftermiddag var åbent hus i forbindelse med elevernes emneuge om sukkerroer.
I forbindelse med åben hus arrangementet samlede skolen ind til Knæk Cancer.
Eleverne havde i emneugen fremstillet forskellige produkter, der blev solgt til arrangementet. Det indbragte ca. 41.000 ved første gennemtælling, oplyses det på skolens Facebook side.
Roekørsel til Nykøbing starter onsdag
På onsdag begynder de første roeavlere at køre roer til Nykøbing.
På onsdag bliver de første roer kørt ind til sukkerfabrikken i Nykøbing. Det medfører – som de tidligere år – en del trafik på de lollandske veje, og igen i år er tilladelsen til at køre roer udvidet, så der må køres alle dage, inklusiv weekender fra kl. 6 – 22.
Pas på der ude! Trafikken kan i perioden være meget langsom…
Få økologiske roer
For første gang nogensinde bliver der i år produceret økologisk sukker at de danske roer. Der er dog så få økologiske roer, at disse allerede køres til Nykøbing tirsdag. Det foventes ikke at give kødannelser….
Nye parkeringsregler i Ny Østergade
Søndag holdt de fleste biler ulovligt parkerede.
Der er kommet nye parkeringsregler i Ny Østergade i Nysted.
Nu må der – ligesom i Adelgade – kun parkeres i de båse, der er tegnet op i på asfalten.
510 kroner i bøde
Da Nysted Avis var forbi Ny Østergade søndag eftermiddag, var der ikke mange biler parkeret i Ny Østergade, men stort set ingen af de få parkerede biler holdt i en af de nye lovlige båse. Så enten er folk ikke opmærksom på de nye regler, eller også er de ligeglade.
I Guldborgsund Kommune koster det en parkeringsafgift på 510 kroner, hvis man opdages i at parkere ulovligt.
Se også: Parkeringsregler i Guldborgsund Kommune
Det er ikke mere end en uges tid siden, at der sidst var parkeringsvagter i Nysted.