Listen over salget af ejendomme i Nysted. Nysted Avis har i samarbejde med ejendomsportalen Boliga udarbejdet en liste over de senest solgte ejendomme i Nysted og omegn. Listen … [Læs videre...] om Nye solgte ejendomme i Nysted området
Forside
Julemarked i Nysted
Lørdag den 30. november holdes der igen julemarked i Nysted.
Brugsen i Kettinge lukker
Sidste åbningsdag er onsdag den 13. november.
På et borgermøde mandag aften, hvor over hundrede borgere var mødt op, blev det oplyst, at Brugsen i Kettinge lukker. Sidste åbningsdag er den 13. november.
Store investeringer
Brugsudeler Per Frederiksen fra SuperBrugsen i Sakskøbing oplyste, at Brugsen i Kettinge i nær fremtid står over for nogle meget store nye investeringer.
– Det handler om økonomi og om en omsætning, der står helt stille. Helt konkret har vi brug for at foretage nogle store IT-investeringer, og her må vi sige, at der ikke er økonomi til at fortsætte med en brugs i Kettinge, fortæller han til Folketidende.
Alle ansatte fortsætter i Brugsen i Nysted
Han fortæller også, at er alle ansatte i Brugsen i Kettinge blevet tilbudt nyt job i Brugsen i Nysted og at alle har taget i mod det.
Ny bålhytte i Nysted
Opsætningen af bålhytten kommer til at foregå søndag d. 17. november.
Efter et ønske fra Børneliv, har Guldborgsund Kommune imødekommet Børnelivs ønske, og vil i samarbejde med Børneliv etablere en helt ny bålhytte i Nysted.
Placeringen af den nye bålhytte bliver overfor efterskolen på den grønne eng mod Kalkgraven (se markeret område).
Opsætningen af bålhytten kommer til at foregå søndag d. 17. november kl. 9.30.
Hvis nogen har interesse i at hjælpe til med opsætningen, kontakt Stella på stellaogandreas@live.dk, så Børneliv ved hvor mange der vil give en hjælpende hånd.
Børneliv håber alle vil tage godt imod bålhytten, og at dette kan være til glæde for alle.
Aalholm Slot solgt
Køberen ønsker at være anonym, og salgsprisen oplyses ikke.
Aalholm Slot med tilhørende skove og jorde er blevet solgt til en ukendt køber. Det oplyser godset til Folketidende.
Driften fortsætter
Slottet er solgt som en igangværende virksomhed, og indtil videre fortsætter alle aktiviteter og ansatte på godset.
Aalholm Slot blev opført omkring år 1300 som bolig kongens lensmand. I denne periode blev der rundt om i Danmark anlagt en lang række kongelige borganlæg, der skulle styrke kongens magt over det pågældende område og beskytte egnen mod angreb udefra.
Aalholm blev placeret på et meget gunstigt sted. Borgen lå på en holm i Nysted Nor og var helt omgivet af vand, men alligevel beskyttet mod havet. Man kunne sejle lige op til holmen med alle datidens skibstyper, men man skulle være stedkendt for at følge sejlrenden ind til noret.
I 1964 åbnedes et veteranbilmuseum i Stubberupgårdens udlænger ca. 1 km vest for slottet. Samlingen var opbygget af Ålholms daværende ejer, og museet blev efterhånden udvidet med flere bygninger og andre aktiviteter.
I 1970’erne blev dele af slottet offentlig tilgængeligt som et herregårdsmuseum.
I 1995 købte Stig Husted-Andersen slottet og i den forbindelse blev alt inventar solgt på en auktion, mens den nye ejer overtog automobilmuseet.
På grund af bygningernes dårlige tilstand lukkede det dog i 2008 – og den 1. juni 2010 blev det officielt meddelt, at museet ville være lukket for altid, og at samlingen som angivet af bobestyreren bestående af 224 køretøjer skulle sælges. 12. august 2012 blev samlingen afhændet på en stor auktion. Auktionen indbragte 76.526.000 kroner.
Stig Husted-Andersen døde i 2008, og siden har hans døtre, Deirdre, Alexandra og Stefanie Husted-Andersen drevet godset.
Smadrede sidespejle og ruder
Hærværk mod flere biler, Biblioteket og den gamle stationsbygning.
Politiet fik fredag omkring klokken 01.00 en anmeldelse om, at en person var i færd med at smadre ruder og begå hærværk mod flere biler og bygninger i Nysted.
Bilejer tilbageholdt mand
En af de bilejere, det var gået ud over, tilbageholdt en mand på stedet. Ham blev anholdt klokken 1.32.
Det var en 18-årig mand fra lokalområdet, og han blev sigtet for at have smadret sidespejlene på fire biler, der holdt parkeret i Ny Østergade og i Adelgade. Den anholdte blev også sigtet for at have knust en rude til biblioteket og flere ruder i stationsbygningen i Jernbanegade.
Løsladt efter sigtelse
Den 18-årige blev kørt til behandling på skadestuen for nogle snitsår, og han blev løsladt igen klokken 5.23.