Listen over salget af ejendomme i Nysted. Nysted Avis har i samarbejde med ejendomsportalen Boliga udarbejdet en liste over de senest solgte ejendomme i Nysted og omegn. Listen … [Læs videre...] om Nye solgte ejendomme i Nysted området
Forside
Sommermarked på Gammel Torv
Sommerens marked blev lørdag den 1. juni afholdt på Gammel Torv i Nysted. Her er lidt billeder fra tidlig formiddag.
Danmarksmesterskabet i Landvejscykling afholdes igen i år i Nysted
Danmarks Cykel Union afholder i samarbejde med Lolland-Falster Cykle Klub og Guldborgsund Kommune Danmarksmesterskabet i Landvejscykling for U23-cykelryttere søndag den 23. juni, hvor store dele af Nysted vil være afspærret.
Når landets bedste U23 cykelryttere i slutningen af juni kommer til Guldborgsund Kommune giver det omvæltninger i både biltrafik og kollektiv trafik omkring Slemminge om lørdagen og Nysted om søndagen.
Løbene vil især påvirke dem, der bor på løbsstrækningerne, da der her bliver helt lukket for bilkørsel på langt størstedelen af ruterne.
Bor man på løbsruten?
Har man adresse på en af de veje, hvor løbene kommer forbi, så opfordrer arrangørener til, at man parkerer sin bil uden for ruten, da det ikke vil være muligt at køre på selve ruten mellem klokken 9 – 16.
Er der specielle forhold, der gør at man er nødt til at kunne komme til og fra sin adresse på dagen, så kan man ringe til arrangøren Lolland-Falster Cykle Klub på telefon 30 43 33 23 alle dage fra klokken 16.
I de fleste tilfælde kan der laves sluser til beboerkørsel på dagen. På løbsdagen kan du få kontakt til arrangøren hele dagen på telefon 29 93 18 92.
Ruter og trafikinformation
Du kan læse mere om ruterne på Guldborgsund Kommunes hjemmeside: www.guldborgsund.dk/u23
Europaparlamentsvalget i Nysted
Her er resultatet for afstemningen i Nysted til Europaparlamentet 2019.
Stemmeprocenten i Nysted blev 62,07.
Der blev afgivet 22 blanke stemmer og fem stemmer var ugyldige. I alt 1.469 personer valgte at deltage i valget i Nysted
Brand i en ejendom på Egholmvej
Der har onsdag aften været en voldsom brand i en ejendom på Egholmvej i Nysted.
Ingen var hjemme, da branden ved omkring kl. 21 blev opdaget af en forbipasserende som slog alarm, oplyser politiet.
Vicebrandinspektør Finn Antonisen fra Lolland-Falster Brandvæsen fortæller til Folketidende, at køkkenet er udbrændt, og at røg og varme fra resten af branden betyder, at man ikke kan bo i huset, før skaderne er udbedret.
Årsagen til branden kendes endnu ikke
Lokalpolitiet oplyser til Folketidende, at man har mistanke om, at branden kan være opstået omkring komfuret i køkkenet.
26 kunstnere udstiller i Nysted
Stor udstilling med deltagelse af både tyske og danske kunstnere.
Bæltkunst hedder en udstilling med deltagelse af tyske og danske kunstnere, der afholdes i Nysted i perioden fra den 14. juni til den 16. juni 2019. Denne gang står 10 kunstnere i Nysted som værter for de 16 tyske gæster.
Nystedkunstnere er:
Ruth og Nina Felbo
Birte Troest
Hanne og Ole Kold
Else Aamand Frederiksen
Anita Rasmussen
Gallerier og tomme butikslokaler
Der udstilles i eksisterende gallerier eller tomme butikslokaler i midtbyen.
Der åbnes fredag d. 14. juni samtidigt med Lyrikfestivalen kl. 14, og der er åbent til 17.30. Lørdag d. 15. juni er der åbent 10.30 – 18.00 og søndag d. 16. juni er der åbent 10.30 – 17.00
Kunstnerne omfatter malere, keramikere, tekstil- og smykkekunstnere, samt kunstnere, der udfører kunst i naturmaterialer såsom træ og sten.
Lørdag kl. 11 spiller organisten fra Burg på Fehmarn – Maren Wassermann – sammen med Nysteds organist Panna Friis-Grigoncza i Orgelmuseet. Herudover medvirker Jacob Friis-Grigoncza (organist i Brydebjerg-Krumsø sogn) og Rosa Sylvest (hun er fra 5. kl. fra Døllefjelde. Hun er Panna Friis-Grigonczas student og har spillet orgel siden sept.2018)
Lørdag kl. 14 spiller Mattias Offner på didgeridoo ved starten af Lyrik- og Visefestivalens program i Aarestrups gårdhave.
Søndag d. 16. juni kl. 13 på Orgelmuseet, oplæsning af Thorvald Bertelsen.
Udstilling mange steder
Udstillingerne foregår følgende steder:
• Nysted Bibliotek
Forfatterarrangement
Lørdag kl. 12.00-14.00
• Orgelmuseet
Albrecht Theurer / Objekter i natursten
Matthias Offner / Træarbejde og didgeridoo
Hannelore Bönnighausen / Akrylmalerier, himmel og hav
Brita Polte-Walter / Grafik, mixed media
Koncert lørdag kl. 11.00
Maren Wassermann / Organist Burg
Panna Friis-Grigoncza / Organist Nysted Kirke
Oplæsning søndag kl. 13.00
Forfatter Thorvald Berthelsen / Digte og fortællinger
Skyggers spin i sorte hullers Møbiusbånd
• ”Partex”
Petra Theile / Objekter i fedtsten, smykker
Miriam Lange / Malerier
Barbara Harder-Lutz / Malerier
Dreamhouse / 50’er pinup plakater
• Birte Troest
Gabrielle Horbelt / Keramik
Lina Danklefsen / Keramik og procelæn
Birte Troest / Keramik
• Nysted Gl. Rådhus
Kunstudstilling / 4 lokale Kunstnere (bl.a. Stig Weye)
og en Marine-maleri udstilling
• Butik Tingstedet
Barbara Ehrentreicht / Objekter, ophæng i naturmateriale
Else Aamand Frederiksen / Elsespileflet
• Kolderne
Veronika Leder-Fischer / Træskulpturer, genstande naturmateriale
Kirsten Juul Frandsen / Keramik
Hanne og Ole Kold / Træskåle, tasker m/håndvævet stof
• Aarestrups Hus
Lyrik- og Visefestival
• Goblin
Beate Burow / Smykker, især rav
Anita Rasmussen / Figurative malerier
• Havnegalleriet
Patricia Holubek / Akvarelmalerier
Jan Klimas / Akvarel og akrylbilleder
Petra Völker / Tekstilkunst filt, uld, silke mm.
• Atelier Aarestrup
Malerier og collage
Tanken er generelt, at besøgende skal bevæge sig til og fra Bæltkunst og Lyrik- og Visefestivalen, og at de dermed supplerer hinanden.
Bæltkunst er muliggjort af et tilskud fra kultKit-Interreg midler til færgetransport, plakat, overnatning og en fælles middag.