Listen over salget af ejendomme i Nysted. Nysted Avis har i samarbejde med ejendomsportalen Boliga udarbejdet en liste over de senest solgte ejendomme i Nysted og omegn. Listen … [Læs videre...] om Nye solgte ejendomme i Nysted området
Forside
Ombygning? Der er mange regler i Nysted
Det kan blive en dyr fornøjelse at overse Nysted lokalplan ved ombygning.
Regler for alt
Der er mange regler, der skal overholdes, hvis man vil bygge om i Nysted, og der er mange, der glemmer at undersøge reglerne inden ombygning. Og mange der ikke kender reglerne.
Den bevarende lokalplan 132 dækker området i ‘det gamle Nysted’. Inden for dette område, er der regler for næsten alt, der kan ses af offentligheden. Der er regler for hvilke farver, der må bruges, hvilke typer vinduer der må sættes i, og hvor meget glas, der må være i en fordør. Samt for det meste andet.
Se også: Nysted lokalplan 132
Hvis man er helt sikker på, at man overholder forskrifterne i lokalplan 132, skal man normalt ikke ansøge om tilladelse til f.eks. at skifte vinduer i sin ejendom, men man risikerer at skulle skifte vinduerne igen, hvis man har overset noget.
Samme type
Mange tror, at man må skifte en dør eller et vindue til samme type som det eksisterende i ejendommen, men det må man ofte ikke. Da den nuværende lokalplan er fra 2013, kan der tidligere være sat vinduer i, der var tilladte dengang, men som ikke længere må bruges.
Det er Guldborgsund Kommune, der forvalter reglerne, men kommunen har nedsat et udvalg – Nysted Facaderåd – der har udtaleret.
Hvis man er usikker på, hvad man må, kan man altid kontakte teknisk forvaltning i Guldborgsund Kommune, eller en af Nysteds lokale håndværkere, der kender reglerne
Skansepavillonen ombygges til ferielejligheder
Tegnebureauet CADtegn oplyser på deres website, at restauranten på Skansepavillonen nedlægges, og at pavillonen ombygges til ferielejligheder.
Henrik Søby, der ejer Nysted Strand Camping og også Skansepavillonen fortæller på Facebook:
– Vi har fået tilladelse til at lave lejligheder i pavillonen. Bygningens ydre ændres til det oprindelige, hvor man kan gå imellem tårnene. Ombygningen foregår med respekt for bygningen og dens historie. Bygningen er ikke fredet. Det har været forsøgt, men vurderingen på daværende tidspunkt var, at den ikke var egnet.
Da planerne blev kendt, medførte det en del debat på Facebook. De fleste tilkendegav, at de var kede af beslutningen, men også flere støttede de nye planer.
– Alle regler har været fulgt. Jeg er ikke ude på at snyde nogen. Projektet har været i offentlig høring. Der er tilladelse fra Kystdirektoratet, byggemyndighederne og brandmyndighederne. Jeg respekterer alles holdninger, og kan godt forstå, at det virker uoverskueligt ved første tanke. Nu er vi i gang med ombygningen, og det har vi snart været i et par måneder, og det bliver rigtig godt, siger Henrik Søby.
Skansepavillonen er ikke fredet, men har høj bevaringsværdi ifølge Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside: kulturarv.dk
Skansepavillonen blev oprindeligt købt i England, transporteret til Nysted og opført af Aalholm Slot som dansepavillon i 1895. I 1911 blev Skansepavillonen flyttet fra Folehaven (Nord for Nysted) til sin nyværende placering. Frem til august 2017 har Skansepavillonen fungeret som festlokale og restaurant, og specielt i 60’erne og 70’erne var der ofte levende musik på stedet.
Se også:
TV2 Øst. Skansepavillionen genåbner
I de seneste år, har Skansepavillonen fungeret som sommerrestaurant.
Halfest Kettingehallen 29/9-2018
Bandet ‘Musik til Ulempe’ spiller op til dans, mens DJ sørger for musik til maden, som igen i år leveres af Kettinge Forsamlingshus.
Hvis du ønsker at reservere et antal billetter, kan der sendes mail til: Halfest4892@gmail.com, hvorefter nærmere information om betaling vil tilgå. Prisen på 295,- kr, inkluderer forret, buffet, dessert og musik.
Billetter kan også købes hos Nysted Slagteren eller på Nysted Mole.
Dølle-marked 2018
Her er lidt billeder fra Døllemarkedet i 2018.
Landevejsløb omkring Nysted
I slutningen af juni 2018 afholdtes Danmarksmesterskabet i landevejsløb i og omkring Nysted.
Her er lidt billeder fra dagene.