Listen over salget af ejendomme i Nysted. Nysted Avis har i samarbejde med ejendomsportalen Boliga udarbejdet en liste over de senest solgte ejendomme i Nysted og omegn. Listen … [Læs videre...] om Nye solgte ejendomme i Nysted området
Forside
Nysted banko aflyst
Kære medlemmer
I disse tider skal vi passe på hinanden… Derfor må vi meddele at vi AFLYSER BANKOSPILLET d. 6 April 2020 grundet Coronavirus
Vi sætter os ned og ser om der er mulighed for at presse et ekstra spil ind i december som et plaster på såret…..
Pas på jer selv derude og del gerne budskabet
Hvis alt går vel ses vi d. 5/10 2020
De bedste hilsner
Styregruppen
Danske fortolkninger af Björn Afzelius sange
Fredag den 6. marts kommer Ole Bregenborg til Nysted med sine danske fortolkninger af Björn Afzelius sange.
Ole Bregenborg har sammen med sit band spillet eb lang række koncerter i ind- og udland i mere end 15 år, blandt andet hvert år på Hagges Musik Pub under Tønder Festivalen.
I 2004 udgav Ole Bregenborg sine to første fortolkninger af Afzelius. Det var på Bregenborg Bands første CD, og siden har drømmen været at udgive et helt album med Afzelius-sange.
I foråret 2017 var Ole Bregenborg i studiet sammen med guitaristen Claus Regli, hvor de indspillede en EP med fire sange med tekster og musik af Björn Afzelius. Denne EP vil senere blive fulgt op af et helt album med 12 sange.
Koncerten vil omfatte et udvalg af Ole Bregenborg fortolkninger krydret med fortællinger om mennesket Afzelius og hans fantastiske sange.
Koncerten foregår i restaurant Det Gamle Pakhus, og der skal bestilles billetter i forvejen på www.detgamlepakhus.dk.
Smadrede rude og blev sigtet for hærværk
En 18-årig mand fra Nysted smadrede i går klokken 11.56 bagruden på en bil i frustration over nogle familiemæssige stridigheder.
Politiet fandt forholdsvis hurtigt frem til den 18-årige, der blev anholdt og sigtet for hærværk.
16-årig pige udsat for vold
18-årig sigtet for vold.
Politiet fik fredag klokken 1.50 en anmeldelse om, at en 16-årig pige havde været udsat for vold på en adresse i Nysted. Hun havde fået et par lussinger og var slået i baghovedet med en ukendt genstand.
Da politiet ankom til stedet, var voldsmanden stadig til stede.
Det var en bekendt af den 16-årige, og han blev sigtet for vold, og den 16-årige blev kørt til sygehuset i Nykøbing til behandling.
Den sigtede er en 18-årig mand fra lokalområdet.
Populær kæmpe-truck besøger Nysted
Tirsdag d. 14. januar triller transportbranchens specialdesignede Volvo-truck med indbygget lastbil-simulator ind på parkeringspladsen ved Nysted Efterskole om formiddagen mellem kl. 09:00-13:00.
Lastbilen er en del af et landsdækkende roadshow, hvor eleverne kan prøve kræfter med chaufførjobbet og samtidig få viden om mulighederne bag rattet.
600 skoler og mere end 27.000 elever har haft besøg af roadshowet, siden den indtog de danske landeveje i august 2016. Trucken er blevet et kæmpe hit blandt de unge – og nu lægger den vejen forbi Nysted.
Roadshowet er et konkret og utraditionelt initiativ, hvor man aktivt søger at få flere unge til at vælge at blive lastbilchauffør. I lastbilen bliver de unge inviteret indenfor, hvor repræsentanter fra branchen fortæller, hvad der skal til for at tage en erhvervsuddannelse, da mange unge helt automatisk fravælger erhvervsuddannelsen som chauffør og går den gymnasiale vej samtidig med, at branchens omdømme har været udfordret. I lastbilen kan de unge blandt andet møde en chaufførlærling samt prøvekøre en tur i lastbil-simulatoren og få en forsmag på jobbet som chauffør.
Baggrunden for roadshowet er en akut mangel på arbejdskraft i transportbranchen, hvor der inden for få år vil mangle omkring 2.500 chauffører i Danmark. Derfor har 3F og arbejdsgiverorganisationerne ATL (Dansk Industri) og DTL-A (Dansk Erhverv) i regi af Transportens Udviklingsfond og Godstransportens Udviklings- og Uddannelsesfond iværksat kampagnen Job i Transport, der har til formål rekruttere flere chauffører.
Det tyder på, at den direkte dialog kombineret med muligheden for konkret at ”afprøve” et job i branchen har båret frugt. I perioden, hvor Volvo-trucken har været på landevejen, har der således været en markant stigning i tilgangen til vejgodstransportuddannelsen.
I 2018 oplevede uddannelsen det højeste antal ansøgere i otte år.