Listen over salget af ejendomme i Nysted. Nysted Avis har i samarbejde med ejendomsportalen Boliga udarbejdet en liste over de senest solgte ejendomme i Nysted og omegn. Listen … [Læs videre...] om Nye solgte ejendomme i Nysted området
Kriminal
Smadrede rude og blev sigtet for hærværk
En 18-årig mand fra Nysted smadrede i går klokken 11.56 bagruden på en bil i frustration over nogle familiemæssige stridigheder.
Politiet fandt forholdsvis hurtigt frem til den 18-årige, der blev anholdt og sigtet for hærværk.
16-årig pige udsat for vold
18-årig sigtet for vold.
Politiet fik fredag klokken 1.50 en anmeldelse om, at en 16-årig pige havde været udsat for vold på en adresse i Nysted. Hun havde fået et par lussinger og var slået i baghovedet med en ukendt genstand.
Da politiet ankom til stedet, var voldsmanden stadig til stede.
Det var en bekendt af den 16-årige, og han blev sigtet for vold, og den 16-årige blev kørt til sygehuset i Nykøbing til behandling.
Den sigtede er en 18-årig mand fra lokalområdet.
Anholt nytårsaften
Nægtede at gå.
Politiet blev tirsdag klokken 19.39 kaldt ud til en adresse i Nysted, hvor en 29-årig mand fra Sydfalster havde opført sig truende og nægtede at forlade stedet.
Han blev derfor anholdt klokken 20.49 og sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen.
Han blev taget med på stationen, hvorfra han blev løsladt igen klokken 06.25.
Politiet oplyser samtidigt, at der har været indbrud i Ny Østergade tirsdag morgen, men at er umiddelbart ikke er stjå let noget
Frikendt for brandstiftelse
42-årig var varetægtsfængslet i flere måneder.
Torsdag den 11. april 2019, klokken 01.48 opstod der brand i en ejendom i Fiskergade i Nysted. Ingen kom til skade ved branden, men tagetagen blev beskadiget.
De indledende undersøgelser viste tegn på, at branden kunne være påsat, og politiet foretog i den forbindelse en anholdelse af en 42-årig mand fra Nysted.
Sigtet for brandstiftelse
Den 42-årige blev sigtet for brandstiftelse og afhørt på politistationen i Nykøbing. I løbet af torsdagen blev den sigtede fremstillet i grundlovsforhør i retten i Nykøbing med krav om varetægtsfængsling.
Der havde allerede to gange tidligere været brand i Fiskergade. Første gang den 2. januar 2019, hvor en lejlighed udbrændte og andre blev skadet af vand. Anden gang var den 9. februar 2019.
Ved grundlovsforhøret blev den 42-årige sigtet for alle tre brande.
Samlet har den tiltalte været varetægtsfængslet i knap tre måneder.
Fuldstændig frikendt
Nu har sagen været for retten, men det lykkedes ikke anklagemyndigheden at overbevise dommeren om tiltaltes skyld. Den 42 årige mand er derfor frikendt og helt renset for mistanke, skriver Folketidende.
17-årig sigtet for at stjæle juleudsmykning
Søndag klokken 1.53 fik politiet en anmeldelse om, at der luskede nogle uvedkommende personer omkring ved Nysted kirke.
En hundepatrulje ankom hurtigt til stedet, og betjentene så en skikkelse, der stak af gennem en låge til kirkegården. Politihunden blev sendt efter personen, og han blev hurtigt løbet op.
17-årig fra København
Det var en 17-årig ung mand fra København, og da betjentene tjekkede omgivelserne, lå der noget juleudsmykning, der tilsyneladende var klippet ned fra gaden.
Den 17-årige blev herefter sigtet for tyveri, og han blev taget med til politistationen i Nykøbing, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 3.45.
Hans forældre og de sociale myndigheder er underrettet om sagen.