Listen over salget af ejendomme i Nysted. Nysted Avis har i samarbejde med ejendomsportalen Boliga udarbejdet en liste over de senest solgte ejendomme i Nysted og omegn. Listen … [Læs videre...] om Nye solgte ejendomme i Nysted området
Kriminal
36-årig sigtet for at lave falske pengesedler
Falsk 100 euro-seddel brugt i Netto.
Politiet fik mandag en anmeldelse om, at en kunde i Netto på Ny Østergade i Nysted lørdag havde betalt for nogle varer med noget, der viste sig at være en falsk 100 euro-seddel.
Ud fra videoovervågningen blev en 36-årig mand fra lokalområdet identificeret, og politiet kørte til hans adresse mandag klokken 11.30.
Sigtet for pengefalsk
Da politiet undersøgte hans bopæl, blev der fundet en flaske spiritus, som han havde købt i lørdags, og han blev herefter sigtet for pengefalsk.
Betjente fandt skunkplanter
To mænd blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer
Fredag eftermiddag kørte en politipatrulje i nærheden af Nysted.
I anledning af det milde vejr foregik det i adstadigt tempo og for nedrullede vinduer i politibilen, men pludselig mærkede betjentene en umiskendelig duft af skunk.
De fandt frem til en ejendom, hvor den krydrede lugt var ekstra stærk. Beboerne – en 39-årig og en 40-årig mand – viste om i baghaven, hvor det var et bed med 54 skunkplanter.
Planterne blev indsamlet og kørt til destruktion, og de to mænd blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Alvorlig trafikulykke
77-årig kvinde mistede livet efter cykelulykke.
En 77-årig kvinde fra Nysted mistede torsdag livet efter at have været indblandet i en ulykke med en handicapcykel.
Kvinden sad i en fastspændt kørestol på cyklen, som havde en 68-årig mand fra lokalområdet som fører. De kørte på Sakskøbingvej i retning fra Nysted mod Herritslev, da de blev ramt af en bagfra kommende bil med en 36-årig mand fra lokalområdet ved rattet.
Den 68-årige mand blev kørt til sygehuset i Nykøbing til behandling for sine knubs, mens den 77-årige kvinde blev fløjet til rigshospitalet med helikopter. Her afgik hun få timer senere ved døden.
Politiets bilinspektør har undersøgt uheldsstedet, og de præcise omstændigheder ved ulykken skal nu fastlægges.
Brand i en ejendom på Egholmvej
Der har onsdag aften været en voldsom brand i en ejendom på Egholmvej i Nysted.
Ingen var hjemme, da branden ved omkring kl. 21 blev opdaget af en forbipasserende som slog alarm, oplyser politiet.
Vicebrandinspektør Finn Antonisen fra Lolland-Falster Brandvæsen fortæller til Folketidende, at køkkenet er udbrændt, og at røg og varme fra resten af branden betyder, at man ikke kan bo i huset, før skaderne er udbedret.
Årsagen til branden kendes endnu ikke
Lokalpolitiet oplyser til Folketidende, at man har mistanke om, at branden kan være opstået omkring komfuret i køkkenet.
Større indbrud på Ndr. Kongemarksvej
Søndag mellem kl. 14.00 og mandag kl. 13.20 er et hus i Nysted nærmest blevet tømt for indhold.
Indbruddet er sket på Ndr. Kongemarksvej i Nysted, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Blandt de stjålne genstande er en vaskemaskine, smykker, kontanter, køkkenudstyr, computere, en printer og diverse møbler.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi vil meget gerne kontaktes af eventuelle vidner, der har set en større bil i området omkring tidspunket for indbruddet.
Politiet kan kontaktes på 114.