Listen over salget af ejendomme i Nysted. Nysted Avis har i samarbejde med ejendomsportalen Boliga udarbejdet en liste over de senest solgte ejendomme i Nysted og omegn. Listen … [Læs videre...] om Nye solgte ejendomme i Nysted området
Musik
Restaurant Det Gamle Pakhus er godkendt
Det gik pludseligt meget stærkt.
I dag – fredag kom Guldborgsund Kommune og Beredskabsstyrelsen på besøg i Nysted og efter kort tid modtog restauranten Ibrugtagningstilladelsen fra Guldborgsund Kommune.
Restauranten åbner onsdag
Meget kort tid derefter fremsendte Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi restaurantens alkoholbevilling.
Restauranten forventer at åbne onsdag den 16. oktober 2019. Det bliver en langsom åbning, hvor restauranten i begyndelsen ikke vil kunne tage alle de knap 80 gæster der er plads til. Først skal køkkenfaciliteterne testes og læres bedre at kende.
Mens vi venter på Guldborgsund Kommune
Nysteds nye restaurant – Det Gamle Pakhus – har været klar siden begyndelsen af september og venter kun på kommunens godkendelse.
Fra vores egen verden
Nysted Avis og Restaurant Det Gamle Pakhus ligger i samme bygning og er ejet af samme selskab.
Nysted får forhåbentligt snart en ny stor restaurant
Vi har arbejdet med at istandsætte bygningerne i Adelgade 40 – 42 i længere tid. Sidste vinter var det alt det udvendige, og i vinteren 2018/19 var det planen at bygge køkken og toiletter, og færdiggøre restauranten.
Vi havde håbet at kunne åbne til sommersæsonen 2019. Vi indsendte ansøgning om byggetilladelse til Guldborgsund Kommune i oktober 2018, men først i slutningen af februar 2019 kom kommunens godkendelse, så arbejdet kunne begynde i midten af marts. Derfor kunne det ikke lade sig gøre at blive færdig til sæsonen.
I slutningen af august var det omfattende arbejde færdigt, og i begyndelsen af september skrev vi til Guldborgsund Kommune og færdigmeldte byggeriet. Vi håbede så, at vi kunne være klar til efterårsferien.
Guldborgsund Kommune skal udstede en ibrugtagningstilladelse, før vi kan få tilladelse af levnedsmiddelkontrollen og bevillingsmyndighederne.
Vi har fortsat intet hørt fra Guldborgsund Kommune.
Der er mange der spørger, hvornår vi åbner. Der er mange, der har ønsket at bestille mindre eller større selskaber. Der er flere, der har søgt job.
Vi kan ikke svare dem.
Mens vi venter på Guldborgsund Kommune er her lidt billeder fra den tomme færdige restaurant.
Med venlig hilsen
Ole Garde
Bo Evers Band giver koncert i Nysted
Fredag d. 25. oktober kan Byhusforeningen præsentere Bo Evers Band ved en koncert i Nysted Biograf-Teater.
Bo Evers er en charmerende poet. Hans underfundige rim og skæve tekster er forfriskende og en oplevelse i sig selv.
Nogle kender måske sange som ‘Fred’, ‘Barry White’ og ‘Hver Anden Weekend’. I løbet af 2019 har han også udsendt EP-en ’Død’ med bl.a.nummeret ’Fri Mig’.
En koncert med Bo Evers er altid en oplevelse ud over det sædvanlige med hans legesyge musik og de sjove, underfundige og finurlige tekster, som ikke ligner noget andet indenfor den dansksprogede musik. Her kombinerer han sit specielle folk- og viseunivers med bl.a. gypsyswing og alt mellem pop til punk.
Når og hvis alt dette til koncerterne blomstrer op i en højere enhed, kan det både sætte gang i lattermuskler og tårekanaler, når bandets musikalske nærvær strømmer fra scenen og helt ned til bagerste del af salen.
Der er helt sikkert basis for en overraskende og forrygende fredag aften, når Bo Evers og hans kvartet går på scenen i Nysted Biograf-Teater for at spille og underholde.
Hvis man vil deltage i aftenens buffet fra kl. 19.00, kan det ligesom billetter til koncerten købes på www.billetsalg.dk.
Koncerten begynder kl. 20.30, og dørene åbnes kl. 18.30.
Kulturel weekend i Nysted
Der var mange forskellige arrangementer i Nysted i weekenden.
Weekenden 14. – 16. juni bød på mange forskellige kulturelle arrangementer i Nysted.
Nysted Lyrik- og Visefestival
Nysted Lyrik- og Visefestival startede fredag kl. 14 i haven bag Aarestrups Museum. Her spillede blandt andet Halfdanskerne, der består af Mads Westfall, Lars Grand og Rasmus Vennevold. De sang og spillede sange med tekster af Benny Andersen, Halfdan Rasmussen og andre danske digtere.
Bæltkunst
Bæltkunst hed en udstilling med deltagelse af tyske og danske kunstnere, der blev afholdt i Nysted fra den 14. juni til den 16. juni 2019. 10 kunstnere i Nysted var værter for 16 tyske gæster.
Der blev udstillet i eksisterende gallerier og tomme butikslokaler i midtbyen.
Nysted Orgelmuseum
Endeligt åbnede Nysted Orgelmuseum eller en stor og langvarig ombygning. Fredag kl. 11 blev dørene åbnet, og omkring 150 mennesker var mødt op.
Ved koncerten spillede Maren Wassermann, der er organist i Burg på Femern, Panna Ildikó Friis-Grigoncza, der er organist i Nysted Kirke, Jacob Friis-Grigoncza, der er organist ved Brydebjerg-Krumsø pastorat og Rosa Sylvest fra Døllefjelde, som går i 5. klasse og har spillet orgel siden september 2018.
Nysted Avis var med til nogle af arrangementerne, og bringer her lidt stemningsbilleder fra weekenden.
Foto: Ole Garde
Så åbner Nysted Orgelmuseum
Også Nysted Vise- og Lyrikfestival og den store udstilling Bæltkunst gennemføres i denne weekend i Nysted.
Lørdag d. 15. juni kl. 11 åbnes dørene for første gang for koncertpublikum i Orgelmuseet i Nysted i forbindelse med Bæltkunst arrangementet.
Nysted Orgelmuseum består af landsbykirke-orgler fra 1800-tallet. Orglerne kan ses og spilles i en unik, nyrestaureret bygning med smuk have og udsigt over Rørsøen.
Den ny facade bygget efter gamle billeder.
Fire organister spiller
Ved koncerten spiller Maren Wassermann, der er organist i Burg på Femern, Panna Ildikó Friis-Grigoncza, der er organist i Nysted Kirke, Jacob Friis-Grigoncza, der er organist ved Brydebjerg-Krumsø pastorat og Rosa Sylvest fra Døllefjelde, som går i 5. klasse og har spillet orgel siden september 2018.
Organisterne spiller delvist solo og delvist sammen – firehændigt. Der bliver spillet på fem historiske kirkeorgler og en harmonium fra 1800-tallet.
Der er også udstillinger i Orgelmuseet. Det er Albrecht Theurer / Objekter i natursten; Matthias Offner / Træarbejde og didgeridoo; Hannelore Bönnighausen / Akrylmalerier, himmel og hav; Brita Polte-Walter / Grafik, mixed media
Søndag d. 16. juni kl. 13 læser Thorvald Berthelsen op, og temaet er de kunstværker, som er udstillet i Orgelmuseet, hans egen inklusive.
BÆLTKUNST, MUSIK OG ORD Mød kunstnere fra Lolland og Femern, når der vises kunst i Nysted.
Tysk Dansk udstilling
Bæltkunst hedder en udstilling med deltagelse af tyske og danske kunstnere, der afholdes i Nysted i perioden fra den 14. juni til den 16. juni 2019. Se mere her.
Denne gang står 10 kunstnere i Nysted som værter for de 16 tyske gæster.
Nysted Vise- og Lyrikfestival
I denne weekend gennemføres også Nysted Vise-og Lyrikfestival. Se mere her.
Se også: