Listen over salget af ejendomme i Nysted. Nysted Avis har i samarbejde med ejendomsportalen Boliga udarbejdet en liste over de senest solgte ejendomme i Nysted og omegn. Listen … [Læs videre...] om Nye solgte ejendomme i Nysted området
Nysted
Nysted i røg og damp
Aarsleff renoverer de offentlige kloakledninger i Nysted i disse dage.
Det vælter op med røg og damp i Nysted i disse dage. Aarsleff er i gang med at renovere byens kloakledninger. Før renoveringen spules kloakledningerne, og det kan nogle steder give problemer.
– Undgå sprøjt fra toiletter ved at slå toiletsædet ned. Dæk afløb med våde klude eller aviser. Læg noget tungt på toiletsædet, skriver Aarsleff i en information til de berørte borgere.
Lugtgener
Spuling kan tømme vandlåsene og give lugtgener. Hvis det sker, skal man lade vandet løbe i nogle minutter, så vandlåsen fyldes igen.
Der nedlægges nye kloakledninger i de gamle systemer, og der kan forekomme meget kraftige lugtgener, mens de nye ledninger hærder. Det stammer fra polyesteren, som de nye ledninger er lavet af.
Luft ud, og fyld vandlåsene.
Luft ud og fyld vandlåsene. Hvis luftgenerne ikke forsvinder, skal man kontakte entrepriselederen eller Aarsleffs medarbejdere på stedet. Årsagen kan så være utætheder i kloakledningerne.
Systue i Adelgade
Nysted fik lørdag ny systue med butik i Adelgade.
Lørdag den 3. november åbnede en ny butik i Adelgade i Nysted.
Flytter virksomheden fra Kettinge til Nysted
Det er Mie Wede, der har besluttet at flytte sin virksomhed fra Fogedgaard i Kettinge til Nysted, oplyser hun over for Nysted Avis.
Det er planen at have åbent 4 dage om ugen.
Alle former for syopgaver
Systuen foretager alle former for syopgaver til både mennesker og dyr.
— Det kan være oplægning af bukser, nye lynlåse og andre reparationer, men også syning af nyt tøj efter mål, siger Mie Wede.
Mie Wede har tidligere arbejdet i Frøken Pil i Rødby og efter sin barsel satser hun nu på folk og stemningen i Nysted.
I forbindelse med åbningen søger Mie Wede andre, der selv syr børnetøj, og som ønsker at få det solgt i den nye butik.
Tan
Ud over syopgaver, har butikken Tan.
— Tan er et naturligt alternativ til solarie, fortæller Mie Wede. Det er en spray af etiske olier og naturlige plante ekstrakter, der giver huden en brun farve. Marterialet er allergitestet og parfumefri.
Færdselsuheld
I begyndelsen kan det være kortere åbningstider, da Mie Wede i sidste uge var ude for et færdselsuheld, og fik en skade på rygsøjlen.
— Jeg må gerne gå rundt og bestille noget, bare det ikke gør ondt, og bare jeg tager det roligt, siger Mie Wede. Det med at tage det rolig er jeg bare ikke altid rigtig god til…
Politistation til Nysted
Det var dog kun kortvarigt. Den mobile station besøgte Nysted torsdag.
Torsdag den 1. november fra 17.00 til 19.00 var den mobile politistation på besøg i Nysted
Holder ved Netto
— Vi kommer forbi ved Netto, da vi håber på, at det er der, vi er synlig for flest mennesker, skriver politiassistent Morten A. Jensen. — Vi opfordrer folk til at komme og snakke, hvis de har spørgsmål til politiet.
Billedet er fra den mobile politistations besøg i Øster Ulslev tidligere på dagen.
Foto: Sydsjælland og Lolland Falsters Politi
Højvande i Nysted Havn
I sidste uge var meget af vandet i Nysted Havn forsvundet. I denne uge står vandet op over moler og stier.
Den kraftige vind skubber til vandet i Nysted Nor. Det er ikke mere end en uge siden, at bådene lå på siden i Nysted Havn, fordi meget af vandet var blæst ud at havnen.
Nu skubber vinden den anden vej, og flere steder er der oversvømmet på mole og stier omkring havnen. Flere af bådene har brug for at få løsnet deres fortøjninger.
Den 4. og 5. januar 2017 var havnen helt oversvømmet, og flere af ejendommene nær vandet blev delvidt ødelagte.
Foto: Ole Garde
Se også:
Nyt interaktivt kort over Nysted
Nysted Avis arbejder for øjeblikket med at opbygge et nyt interaktivt kort over Nysted. Hvis du har lyst til at være med til at vedligeholde kortet, eller har indput, så kontakt os meget gerne.
Kortet kan bruges både på PC og mobil.