Listen over salget af ejendomme i Nysted. Nysted Avis har i samarbejde med ejendomsportalen Boliga udarbejdet en liste over de senest solgte ejendomme i Nysted og omegn. Listen … [Læs videre...] om Nye solgte ejendomme i Nysted området
Nysted
IGEN SØNDAG: Flere julekranse stjålet.
Det er nærmest dagligt, der forsvinder julekranse fra Nysteds julebelysning.
Allerede første aften, efter at julebelysningen blev tændt – torsdag – blev en af standerne løftet op af holderen og lagt på tværs over Adelgade ved Kolds butik.
Igen søndag er det forsvundet yderligere fire julekranse.
Lyskranse stjålet
Fredag aften eller nat var den gal igen. Her blev to standere ødelagte og to lyskranse stjålet. Det var på Gl. Torv og i Adelgade ved hjørnet af Smedestræde. Igen søndag forsvandt yderligere fire julekranse på Gl. Torv
Der findes desværre ikke ekstra julekranse, så de skal først bestilles og monteres, inden de igen kan indgå i julebelysningen.
Hold øje
Flaggruppen opfordrer alle til at holde øje med, at der ikke bliver ødelagt flere standere eller kranse.
Julebelysningen i Nysted er organiseret af frivillige i flaggruppen. Det er frivillige, der har samlet penge ind til julebelysningen og frivillige, der står for arbejdet med at opsætte og holde øje med, at det hele fungerer.
Program for juletræstænding og julemarked i Nysted
Den årlige juletræstænding og julemarked i Nysted finder sted den 30. november og den 1. december.
Nu er programmerne kommet for det årlige juleri i Nysted.
Juletræstændingen starter ved vandtårnet, og går først til Nysteds gamle rådhus, hvor træet tændes. Gl. Torv har også et træ, så processionen fortsætter dertil, hvor også dette træ tændes.
Det meste af lørdag er der forskellige aktiviteter rundt omkring i Nysted.
Juletræstænding ved Rådhuset og på Gl. Torv.
Fredag den 30. november:
Kl. 16.30:
Vi mødes ved Vandtårnet, og går sammen med julemanden med fakler og lygter til Rådhuset.
Forrest i optoget er Nysteds By-tromme. Vi har lygter eller fakler til de første 75 børn og voksne. Du må selvfølgelig også gerne selv medbringe lygte.
Kl. 17.00:
Ved Rådhuset tændes det store juletræ. Vi synger julesange og danser om træet.
Ca 17.20:
Vi går videre til Gl. Torv, hvor dette store juletræ på torvet tændes Vi skal naturligvis også synge julesange og danse om juletræet her.
Herefter kan man – til billige priser – købe æbleskiver, julegløgg og kakao til børnene i LIONS store telt.
Arrangeret af: LIONS, Nysted Slagteren, NET, NOF og ROTARY
Julemarked i Nysted
Lørdag d. 1. december 2018 Kl. 9.00 – 14.00
Gl. Torv
Kl. 9.00 – 14.00 Julemarked med gode boder
Nysted Slagteren har fantastiske tilbud hele dagen
Lions sælger Gløgg, hjemmelavede æbleskiver m.v
Kl. 09.00 – 13.30 Motions-bingo v/Øster Ulslev Idrætsforening – super sjovt, sundt – og med mange præmier
Kl. 09.00 -11.00 Puslespilsbingo for børn 1-7 år – slikposer uddeles kl. 11
Kl. ca. 10.00 Lolland-Falster Brandkadetterne og brandbilen kommer til Torvet
Kl. 11.00 – 13.00 Børneliv i Nysted laver ansigtsmaling på børnene
Rådhuset
Kl. 9.00 – 14.00 NOF’s Rådhus-julenisser inviterer til juletræspyntning og ”Lav din egen juledekoration” på Rådhuset. Arrangementet er gratis. Udover materialer til dekorationerne har nisserne også kaffe på kanden til de voksne og noget koldt at drikke til børnene
Resten af Adelgade holder også åbent
Nr. 98B hele dagen Brune kager sælges så længe lager haves
Nr. 88 Kl. 9.00-14.00 Bregnholt blomster sælger løgblomster Hyacinter, Amaryllis, Juletulipaner, dekorationer, m.m. fra portrummet
Nr. 80 Kl. 11-16 Aarestrups hus Museet sælger byens bedste gløgg, kaffe, lollandske klejner og Carolines småkager. Desuden vises læge- og digterhuset frem, og der sælges mistelten og ting fra museumsshoppen
Nr. 68 Kl. 09.00-12.00 Det Gamle Røgeri har åbent – prøv Ankers gode rullepølse, bacon mv.
Nr. 68 Kl. 09.00-14.00 Niels sælger røgede fisk mv.
Nr. 68 Kl. 09.00-14.00 Galleri Kold holder åbent
Nr. 40-42 kl. 13.30. Åbent hus i DET GAMLE PAKHUS og rundvisning i den gamle systue.
Nr. 37 kl. 09.00-14.00 Heidis Blomster har åbent – blomster – juledekorationer – brugskunst – specialøl – chokolade mv.
Nr. 33 Kl. 09.00-14.00 Lisbeth holder åbent i Antik og genbrugsbutikken
Nr. 25 Kl. 10.00-13.00 Nysted Genbrug – butikken har åbent
Nr 19 Kl. 07.00-13.00 Bageren har åbent. Her kan du ud over brød og kager også købe lækker coffee-to-go
Nr. 22 Kl.10.00 -13.00 Nysted Dyrefoder har åbent med gode tilbud i dyrefoder
Nr. 16 Kl.09.00-14.00 Pirettehuset – antik og genbrug holder åbent
Arrangeret af: LIONS, NET, NOF, Nysted Slagteren og Øster Ulslev Idrætsforening
Flere julekranse og standere ødelagt i Nysted
Både torsdag og fredag er der fundet ødelagte julestandere i Nysted.
Allerede første aften, efter at julebelysningen blev tændt – torsdag – blev en af standerne løftet op af holderen og lagt på tværs over Adelgade ved Kolds butik.
Lyskranse stjålet
Fredag aften eller nat var den gal igen. Her blev to standere ødelagte og to lyskranse stjålet. Det var på Gl. Torv og i Adelgade ved hjørnet af Smedestræde.
Der findes desværre ikke ekstra julekranse, så de skal først bestilles og monteres, inden de igen kan indgå i julebelysningen.
Hold øje
Flaggruppen opfordrer alle til at holde øje med, at der ikke bliver ødelagt flere standere eller kranse.
Julebelysningen i Nysted er organiseret af frivillige i flaggruppen. Det er frivillige, der har samlet penge ind til julebelysningen og frivillige, der står for arbejdet med at opsætte og holde øje med, at det hele fungerer.
SE OGSÅ:
Restaurant Turisten åbner fredag
Der kommer både danske, tyrkiske og indiske retter på menukortet.
Fredag den 16. november åbner Turisten ganske stille.
— Vi åbner ganske langsomt. Vi skal jo prøve det nye køkken, og lære det hele at kende, siger Serhat Baran, der er ejer af Nysteds nye restaurant. Vi håber ikke, at der kommer alt for mange mennesker den første dag.
Officiel åbning 1. december
Den officielle åbning bliver den 1. december. Indtil den officielle åbning bliver menukortet begrænset, og der satses mest på takeaway.
Der er to ansatte frem til 1. december, og derefter bliver der tre ansatte. Restaurant Turisten kommer til at have åbent hver dag – også om vinteren – bortset fra tirsdag.
Dansk, tyrkisk og indisk
— Vi kommer til at servere dansk mad. Hakkebøf og frikadelle med kartofler og brunt kommer på menuen, siger Serhat Baran. — Men vi får også en dagens ret – fra december – hvor vi nogle dage serverer tyrkisk mad, og andre dage kan det være en indisk ret.
Det vil også være muligt at bestille pizza, både til takeaway og til at spise i restauranten.
Nysted Avis kikker forbi i morgen for at se, hvordan det går.
Fuldt hus til banko
Foreningens overskud på 10.000 blev doneret inden aftenens spil startede.
De 80 pladser til mandag aftens banko blev hurtigt besat, og alle ledige stole i Nysted Biograf måtte tages til brug.
Alt udsolgt
På den måde lykkedes det at skaffe plads til i alt 100 deltagere. Alligevel måtte skiltet med ‘ALT UDSOLGT’ sættes på døren til biografen. Til stor skuffelse for dem, der ikke nåede frem i tide.
Nysted Banko er blevet en stor succes. Mandag blev vinterens første bankospil indledt med 20 ænder og mange andre gevinster. Det er tredje sæson med banko i Nysted.
De tidligere år har givet et pænt overskud, og inden aftenens spil startede, skulle en del af det opsparede overskud doneres til en eller flere lokale foreninger.
Byhusforeningen fik 10.000 kroner
Det blev Byhusforeningen, der modtog donationen på i alt 10.000,- kroner.
Ida Olsen modtog gaven på vegne af Byhusforeningen til stort bifald fra de mange fremmødte. Det er også Byhusforeningen, der lægger lokaler til de mange bankospil i Nysted.