Listen over salget af ejendomme i Nysted. Nysted Avis har i samarbejde med ejendomsportalen Boliga udarbejdet en liste over de senest solgte ejendomme i Nysted og omegn. Listen … [Læs videre...] om Nye solgte ejendomme i Nysted området
Thomas Kjellerup spiller lørdag aften i Nysted Bio.
Når dørene åbnes til Nysted Bio lørdag aften den 15. juni klokken 19.30, er det til en “helaftensforestilling”. I år bliver der ingen spisning i pausen, men alene musik og sang med Troubadouren Thomas Kjellerup, oplyser Nysted Lyrik og Visefestival.
Thomas Kjellerup spiller to sæt, bl.a. numre fra sin seneste CD “Høstfest”, hvor der også meget passende er en udgave af Emil Aarestrups “Angst”.
Thomas Kjellerup har været troubadour på fuld tid og for fulde huse i ikke mindre end 30 år nu, og da han samtidig har rundet de 60, kan han ikke længere betragtes som en ny stemme på den danske musikscene.
Siden han skrev sin første sang i 1979, er han stille og roligt vokset som sangskriver, og i dag synges hans sange til både bryllup og begravelse – og alt, hvad der ligger der imellem af hverdage og mærkedage. Han har på tre årtier og via 9 udgivelser skrevet sig ind i rækken af fortællere, der beskriver menneskelivet på godt og ondt.
Mest elsket er han nok for den inderlige ”Hver morgen” der løfter kærligheden mellem voksne mennesker op på hymneplanet, og ”Skrøbelige hjerte” der hylder den dybe samhørighed så stærkt, at den har vundet udbredelse som begravelseshymne.
Halfdanskerne kommer igen fredag eftermiddag i haven
Et herligt gensyn venter med Halfdanskerne, som sidst spillede i haven i 2015. Det var en så forrygende en optræden, at festivallen måtte have dem igen. De kommer og afrunder åbningsarrangementet i haven, hvor der er gratis adgang.
Nyt tiltag: Frokostsalon
Programmet tager langsomt form. Festivallen udvider en lille smule i år og laver i samarbejde med Nysted Bibliotek et spændende arrangement om lørdagen klokken 12.00 på biblioteket. Her åbner en Frokostsalon med årets prismodtager af Aarestrupmedaljen, lyrikeren Mette Moestrup.
Oplev den prisvindende forfatter, når hun læser højt og fortæller om sit forfatterskab. Mette Moestrup underviser på Forfatterskolen. Hun har udgivet fire digtsamlinger, en kortroman og bogen Frit flet, der er skrevet i samarbejde med Naja Marie Aidt og Line Knutzon. Hun har modtaget et væld af priser, og hendes forfatterskab er udgivet i flere lande. Hør hende læse op og fortælle om sit forfatterskab, når hun lægger vejen forbi biblioteket.
Læserinteraktioner
Kommentarer
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Henning Jørgensen skriver
Festivalen arrangeres for 6. Gang af Peter Abrahamsen i samarbejde med
Aarestrup-foreningen i Nysted .
Bestyrelsen og frivillige forestår hele den praktiske del af arrangementet,
Som har base i Museet Aarestrups hus , Adelgade 80.
Marianne Larsen skriver
Hvor og hvornår kan man købe billetter til Thomas Kjellerup koncert ?