Listen over salget af ejendomme i Nysted. Nysted Avis har i samarbejde med ejendomsportalen Boliga udarbejdet en liste over de senest solgte ejendomme i Nysted og omegn. Listen … [Læs videre...] om Nye solgte ejendomme i Nysted området
Nysted Sauna & Havbad modtager en million kroner i støtte
Nordeafonden har bevilliget Foreningen Nysted Sauna & 985.000 kroner i tilskud til etablering af den nye badeanstalt.
Foreningen Nysted Sauna & Havbad modtager 985.000 kr. i støtte fra Nordeafonden som tilskud til at etablere en badeanstalt ved området omkring den gamle Kalkværksbro. Det oplyser Nordeafonden på deres webside.
Bevillingen sker som en del af ‘Kystpuljen’, som støtter aktiviteter langs de danske kyster. 50 projekter fra første ansøgningsrunde modtager tilsammen støtte for i alt 25,5 millioner kroner
Foreningen ønsker at etablere en badeanstalt som kan skabe større aktivitet i Nysted året rundt. Der skal derfor etableres en badeanstalt med omklædningsmuligheder, toilet faciliteter, et fællesrum, terrasse og en sauna, alt i direkte forbindelse med den allerede eksisterende badebro på stedet.
Badeanstalten skal kunne rumme såvel lokale som turister og sommerbadere såvel som vinterbadere.
De 50 projekter, der modtager støtte fra Nordeafonden fordeler sig geografisk over hele landet. Også indholdet spænder vidt fra undervandsjagt i hovedstadsområdet og vandeksperimentarium i Odsherred til aktiviteter i Sønderjylland, der skal åbne Vadehavet op og gøre det mere tilgængeligt end tilfældet er i dag, oplyser Nordeafonden.
Se også: 50 nye initiativer får penge til at styrke livet langs kysterne
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.