Listen over salget af ejendomme i Nysted. Nysted Avis har i samarbejde med ejendomsportalen Boliga udarbejdet en liste over de senest solgte ejendomme i Nysted og omegn. Listen … [Læs videre...] om Nye solgte ejendomme i Nysted området
Bevaringsforening
Ombygning? Der er mange regler i Nysted
Det kan blive en dyr fornøjelse at overse Nysted lokalplan ved ombygning.
Regler for alt
Der er mange regler, der skal overholdes, hvis man vil bygge om i Nysted, og der er mange, der glemmer at undersøge reglerne inden ombygning. Og mange der ikke kender reglerne.
Den bevarende lokalplan 132 dækker området i ‘det gamle Nysted’. Inden for dette område, er der regler for næsten alt, der kan ses af offentligheden. Der er regler for hvilke farver, der må bruges, hvilke typer vinduer der må sættes i, og hvor meget glas, der må være i en fordør. Samt for det meste andet.
Se også: Nysted lokalplan 132
Hvis man er helt sikker på, at man overholder forskrifterne i lokalplan 132, skal man normalt ikke ansøge om tilladelse til f.eks. at skifte vinduer i sin ejendom, men man risikerer at skulle skifte vinduerne igen, hvis man har overset noget.
Samme type
Mange tror, at man må skifte en dør eller et vindue til samme type som det eksisterende i ejendommen, men det må man ofte ikke. Da den nuværende lokalplan er fra 2013, kan der tidligere være sat vinduer i, der var tilladte dengang, men som ikke længere må bruges.
Det er Guldborgsund Kommune, der forvalter reglerne, men kommunen har nedsat et udvalg – Nysted Facaderåd – der har udtaleret.
Hvis man er usikker på, hvad man må, kan man altid kontakte teknisk forvaltning i Guldborgsund Kommune, eller en af Nysteds lokale håndværkere, der kender reglerne